Blok

Skolen er noget alle har en mening om. Vil du høre min?

Min arbejdsgiver, KL, har varslet at jeg og mine kolleger bliver lockout’et fra vores arbejdspladser fra begyndelsen af april, hvis ikke der findes en løsning på de forhandlinger om vores overenskomst, der efter nogens opfattelse er kørt fast, brudt sammen og umuliggjorte af krav der ikke kan mødes. I dagspressen kan man læse, at det tilsyneladende har været KLs plan hele tiden, at lærernes nuværende aftaler om arbejdstid ikke skal danne grundlag for nye overenskomstforhandlinger, og at det er holdningen fordi vores effektive undervisningstid skal øges, for at kunne finansiere visionerne om en heldagsskole, som den kommende folkeskolereform indeholder.

Jeg ved ikke om heldagsskole er bedre for elevernes læring end den måde, vi lige nu holder skole på her i Danmark. Jeg ved det ikke, for jeg har ikke prøvet det. Og jeg har ikke fulgt godt nok med og læst undersøgelser om dette og hint, så jeg kan ikke udtale mig om hvad videnskaben mener om heldagsskolen. Jeg kan tænke, at det virker kontrollerende at ville holde eleverne i skolen hele dagen. Hvornår skal de mindre børn så gå til sport, til musikundervisning, til spejder, til alle de der skønne ting som giver dem flere nuancer og tilføjer dem dannelse? Hvornår skal de større børn så, udover deres fritidsinteresser, passe deres fritidsjob, som giver dem deres første arbejdsmarkedserfaring og, ikke mindst, deres eftertragtede lommepenge?  Der er selvfølgelig den åbenlyse fordel ved heldagsskolen, at de unge mennesker, der ellers ville hænge på gadehjørnerne og gøre dumme ting, er i skole til kl. 16 (tror jeg) og så laver de da ikke ballade så længe…

KL vil gerne have at jeg underviser mere. Det kan jeg godt, hvis jeg skal. Så er der bare noget andet jeg ikke skal lave. Men hvad? Altså: Jeg kunne holde op med at tage telefonen om aftenen når en forældre ringer, fordi vedkommende har en bekymring om deres barn, som jeg skal indvies i. Jeg kunne i det hele taget holde op med at arbejde hjemme. Altså ingen besvarelse af mails mellem kl. 16.00 og kl. 8.00, ingen skrivning af elevplaner, ingen retning af opgaver. Godt, væk med det. Min arbejdstid skal også være mere normal end den er nu. I den forbindelse kunne jeg holde op med at lave teaterprojekter med mine klasser. (Det elsker børnene ellers…) Det involverer som regel en aftenforestilling for forældre og søskende. Hvis jeg nu alligevel ikke kan lade være med at kaste mig ud i et teaterprojekt, må vi placere forestillingen mellem kl. 8.00 og kl. 16.00 i stedet for, når nu min arbejdstid skal være så normal som mulig. Lejrskole, det er i hvert fald helt udelukket hvis min arbejdstid skal normaliseres. Og skole-hjem-samtalerne, dem skal vi også have flyttet op og klemt ind mellem kl. 8.00 og kl. 16.00. Hvis man skal til lægen er det jo samme deal, så det kan jeg vel også forvente at forældrene synes er okay. Så er det jo som det er alle andre steder i det kommunale… Forberedelsen må jeg skære ned på, hvis jeg skal undervise noget mere. Jeg må begynde at følge lærervejledningen slavisk, og lægge bånd på de gode ideer jeg skulle finde på at få undervejs i et undervisningsforløb. Det ville være synd at gå i gang med at forberede noget jeg alligevel ikke kan gøre ordentlig færdig. Så ud med de kreative tanker, de mangeartede måder at undervise på og ud med metodefriheden. Jeg får ikke løn for at forberede god undervisning, jeg får løn for at udføre megen undervisning.

Alt det her kan jeg godt gøre. Jeg har ikke lyst til det, men jeg kan godt gøre det. Jeg tror ikke det vil give den bedste folkeskole for alle, som den kommende reform ellers lægger op til. Men hvis det er dét politikerne og KL ønsker, så er det dét lærerne må give dem. Hvis de er så forhippede på at det skal blive som de har tænkt, at de truer med lockout, så må de virkelig mene at de har fat i den lange ende. Og så må vi prøve det. Det vil krænke min professionelle stolthed at jeg må give køb på min faglighed, mine gode metoder og min lyst til at gøre en forskel for mine elever, men jeg bliver ikke hørt, selvom lærerne nok skulle være de første til at vide, hvad der virker og ikke virker i den danske folkeskole. Men vi skal bidrage til finansieringen af reformen. Basta. Det har nogen bestemt sig for.

Jeg er spændt på hvornår forældrene melder sig på banen. KL er snedige. Politikerne er snedige. Indførelsen af heldagsskolen medvirker til, at SFO-tiden forkortes, og det skal naturligvis afspejle sig i, at forældrebetalingen til en SFO-plads skal falde. Man skal ikke betale for mere end man får. Det vil glæde børnefamilier med trængt økonomi. Og jeg ved som sagt ikke, hvad heldagsskolen er for en størrelse. Jeg kan ikke fortælle forældrene om de får valuta for den ekstra tid børnene skal være i skole i forhold til i dag. Det er noget, de må erfare ved at lade deres børn være prøvekaniner i den kommende skolereform.

Hvis det er så stort et ønske for regeringen at børnene får mere undervisning, så synes jeg de skulle bestemme, at børnene skal gå i skole nogle flere dage i gennemsnit om året. I stedet for 200 skoledage i snit kunne man sætte det op med en uge, måske 14 dage. Det er ikke kun lærernes arbejdstidsaftale, der blokerer for muligheder. Flere skoledage om året kunne være en lille bæk, der er med til at gøre åen større.

Jeg gider ikke tale med folk der synes, det er luksus at jeg har en lang sommerferie. Der er ingen af dem der vil bytte job med mig, når det kommer til stykket. Min sommerferie begynder, når jeg er færdig med at lave årsplan, bestille materialer til det kommende skoleår, overlevere og modtage oplysninger om elever til kolleger, rydde op og gøre klar til at modtage eleverne igen. Jeg gider ikke høre på folk der jamrer over at jeg en dag går tidligt hjem fra arbejde. De ville korse sig og løbe skrigende bort, hvis de blev udsat for de konflikter jeg ind i mellem skal hjælpe eleverne med at løse. Så jeg går tidligt hjem fra arbejde ind i mellem. For at få mit arbejde på afstand, så jeg kan være klar igen til næste dag og være en tydelig og pålidelig voksen for mine elever. Jeg elsker mit job. Helt ærligt, så er jeg vild med at være lærer. I visse selskaber er det ikke comme il faut at sige sådan. Til visse tider bliver sådan en udtalelse ikke vel modtaget. Men jeg elsker mit job, og jeg er vildt god til det. Jeg brokker mig ikke over at min ferie er fastlagt til bestemte tidspunkter, hvor alle charterrejserne i øvrigt koster spidsen af en jetjager. Det er sådan det er, når man vil være lærer. Og det betyder så lidt i det store perspektiv. Jeg klager ikke over, at min arbejdstid er unormal og at forældrene kontakter mig på skæve tidspunkter, eller at de kun kan komme til skolehjemsamtaler efter kl. 18.00. Det er blandt andet et godt og fleksibelt forældresamarbejde, der kan gøre den store forskel. Undervisning er vigtig, men folkeskolens opgave indeholder meget mere end det. Bløde opgaver som omsorg og opmærksomhed er det, der kan gøre forskellen for nogle elever. Og de opgaver er så svære at værdisætte. Forældre og børn med ressourcer skal forvente at give mere end de får. Tidsmæssigt og menneskeligt. Fra nu af, og resten af deres liv. Det er også en tankegang der kan løfte folkeskolen og eleverne i den.

Da jeg gik på seminariet drømte jeg om at oprette en skole for velopdragne børn. Jeg synes det var frustrerende at god undervisningstid skulle gå med at guide, løse konflikter og mægle mellem elever. I en klasse med udelukkende velopdragne børn kunne al tiden bruges på at gøre dem klogere og dygtigere. Men en del af den dannelse skolen kan give, er netop mødet mellem børn der er forskellige og har forskellige forudsætninger. Alle børn har fortjent en god skolegang. Alle børn har fortjent at lære alt det de kan. Og alle børn har fortjent at møde modsætninger som de kan spejle sig i. Så skolen for velopdragne børn er sat ud på et sidespor. Jeg er klar på den udfordring som mine elever giver mig.

Den kommende tid bliver interessant. Min fagforening, mine kolleger og jeg har et stort oplysningsarbejde at gøre. Jeg tror ikke det er gået op for forældre og elever hvad den ønskede skolereform betyder for skoleformen i Danmark. De sammenbrudte overenskomstforhandlinger er meget mere end sammenbrudte overenskomstforhandlinger. De er en brik i et større puslespil om magten i skolen.

132 tanker om "Skolen er noget alle har en mening om. Vil du høre min?"

  1. Det er et meget fint og relevant indlæg du har skrevet her. Jeg deler det på twitter og håber på at flere, også ikke skolefolk ser det.

  2. Hej ida – jeg så dit oplæg på den blog igennem en fælles ven på facebook. Jeg er så træt af, at høre at “folk” tror, at lærer har lange sommerferier og går tidligt hjem. Det er folk der ikke ved, hvad de taler om. Jeg arbejder selv med mennesker, som har haft svært ved at indgå i folkeskolen – og jeg kan kun frygte, at dette ikke bliver nemmere, hvis der ikke længere er plads til omsorg, for dem der har brug for lidt ekstra… og endnu mindre til de helt normalt fungerende børn, som går igennem skolen uden større udfordringer – men det er vel iøvrigt de få. Der er ikke mange mennesker eller børn der ikke oplever kriser i deres barndom og får brug for et ekstra kærligt skub og et kram til at klare en svær tid, samtidig med at de skal lære….

    Jeg sætter pris på, at jeg kan gå hjem og slukke min telefon når jeg kommer hjem – det kan I ikke og de lærer jeg kender, brokker sig ikke over, at de på den måde ikke nødvendigvis kan holde fri, når døren lukkes bag dem derhjemme – de brænder for deres arbejde og arbejder mere end de skal. De bruger ikke mindre tid end os andre på deres arbejde og springer ikke over hvor gærdet er lavest.

    Det kan sagtens være, at der er plads til forbedringer den danske folkeskole – det skal jeg ikke gøre mig klog på – men kvantitet er som sagt ikke det samme som kvalitet.Det der undre mig allermest i denne debat er, at jeg hører, at lærerne ikke føler, at de er inddraget i udviklingen af en skolereform – det er trods alt jer, der ved hvordan hverdagen på skolerne fungerer.

    Ligeledes er det at arbejde med mennesker, ikke det samme som at arbejde med handelsvare, det er udforudsigeligt og kræver personligt overskud – alt er skåret væk (også inden for mit område) ikke bare de økonomiske ressourcer – men også vores faglige ressourcer, for der er ikke tid eller overskud til at være kreativ og velfunderet over egen praksis.

    Vores skønne børn er vores fremtid – dem skal vi ikke gå på kompromis med.

    Håber det bedste for jer og at I kommer igennem med jeres viden og faglighed, så udviklingen går i den retning, der er til bedst gavn for både lære, elever, forældre og for samfundet generelt.

    Jeg bakker jer op i jeres kamp for en god skole. Jeg har tillid til, at det er jer, der ved bedst – at I faktisk ønsker at gøre en forskel og lave en god skole for alle, uanset hvilken baggrund og muligheder de enkelte elever har.

  3. Det er et MEGET fint indlæg i debatten! Tak for det.
    Der er 2 ting, der efter min mening skal fokuseres på i Folkeskolen:
    – Kvalitet
    – Mere respekt om lærerne
    Dette kan ikke løses med en heldagsskole!

    I øvrigt kunne jeg foreslå ‘civil ulydighed’, dvs. at lærerne – på trods af lock out – tropper op på skolerne, parat til undervisning. Dette ville nok få flere til at indse, at problemet pt. ligger ensidigt hos KL/regeringen:-)
    I lærere er en central del af vores samfund!! I skal ikke lade jer mase. I sidste instans gælder det jo børnene.

    1. Jeg forstår sagtens hvad du mener, men det går nok ikke. Det er et lovligt kampskridt, som KL benytter sig af, omend man sidder med den udtalte følelse af planlagt spil! Men måske skulle lærerne under en lock out i stedet være tilstede på gader og stæder med forældrehjælp? Forslag til hvordan de kunne afbøde for KL’s valg af unødige kampskridt i en tid hvor ikke alle muligheder er udtømte. Lærerne kunne fx. henvise til netbaserede frie undervisningsmaterialer, komme med forslag til bøger, materialer mv. Hermed viser lærerne, at deres anliggende er børnene, og samtidig respekteres den danske model! I alt fald af lærerne.

    2. “‘civil ulydighed’, dvs. at lærerne – på trods af lock out – tropper op på skolerne, parat til undervisning.” Det er en god ide!
      Hvad vil kommunerne og deres skoleledere gøre, hvis alle lærere bare møder op i klasserne tirsdag d. 2. april med dagens undervisningsoplæg under armen og siger: ” Kom så børn – nu går vi i gang”?
      Vil de tilkalde Politiet? Lærerne har jo ikke lov til at være på skolerne..

  4. Rigtig godt sagt. Gid det kunne blive hørt, også af de der tager beslutninger om folkeskolen.

  5. Meget velskrevet indlæg i debatten, som jeg vil skynde mig at dele i håbet om, at ikke-lærervenner og forældre generelt blandt mine venner vil læse med og tænke over dine kloge ord. Tak.

  6. Jamen jeg er sosuassistent og jeg har da også arbejdet 37 timer på skæve tidspunkter dvs aftenvagter, weekend vagter samt helligdag, sågar selveste juleaften. Det teoretiske eller skriftlige arbejde, der måtte være, skal man skam ikke lave derhjemme…nej, nej slet ikke…det klemmer vi skam ind i den 37 timers arbejdsuge. Det kunne lærerne da også prøve..? Ellers så er der vel 7 ugers sommerferie, 1 uges efterårsferie, godt 1 uges julefeie, 1 uges vinterferie, godt en uges påskeferie samt en del fridage i foråret (lærere har faktisk dobbelt så meget ferie som alle andre) så mon ikke der er timer nok forældremøder og teaterstykker (desuden er pædagoger i bh er faktisk også pålagt at holde ferie på bestemte tidspunkter, uden at skulle have nogen form for kompensation). Lærerne må nok indse, at de er sluppet uden om sparekniven lidt for længe. Når det så er sagt, så er jeg absolut imod heldagsskoler. Børn er stressede nok som det er idag og skolen skal ikke fylde hele deres liv. Hvis er skolen egentlig og hvad er formålet? Det er vel ikke kun erhvervslivets skole, der har som formål at opdrage os til flittige små arbejdsbier….der er jo også andre mål og værdier her i livet.

    1. Læs godt efter, hvad Ida skriver om ferie – lærere har IKKE mere ferie end alle andre! Til gengæld er det meste af den tvunget på bestemte tidspunkter.

      Jeg synes ikke, dette bør blive en konflikt mellem offentligt ansatte om, hvem der har det værst – jeg (og garanteret også Ida) anerkender det KÆMPE og værdifulde arbejde sosuassistenter, pædagoger, sygeplejersker, politi m.fl. laver! Og alle har vi mærket nedskæringer på vores arbejdspladser.

      Det er bare endnu mere trist, når det går ud over kvaliteten af det arbejde, vi kan give det offentliges brugere, hvadenten de hedder patienter, ældre, forældre eller børn.

    2. Det var da en møg-kommentar uden hold i virkeligheden, Ulla. Lærere har lige nøjagtigt ligeså meget ferie som alle andre – nemlig 5 uger (“lærere har faktisk dobbelt så meget ferie som alle andre” – sikke noget bræk!!!). De andre undervisningsfrie dage er politisk bestemte, og det kunne da godt være, at man måske skulle gøre noget ved det. Sådan som Ida foreslår.
      Den holdning og de argumenter, du kommer med er jo netop (desværre) så typisk for den UVIDENHED som den normale danske befolkning (og desværre også KL og vores mørkeblå, socialdemokratiske regering) desværre går rundt og har.

      1. Hvor mange lærere arbejder 37 timer i undervisningsfrie uger?? Mon ikke godt vi kunne bruge nogle af de timer til ekstra uv?? Hilsen en lærer, der mener vi er en smule forkælede!

        1. Det er jo derfor jeg som lærer arbejder 42,5 timer i ugen, netop for at have afspadseringstid nok til at afholde de ekstra uger jeg er pålagt.

          1. Jeg har det super med at lærerne noget fleksibilitet i forhold til arbejdstidspunkt, lidt mere ferie end de fleste af os og nogle forholdsvis fornuftige vilkår. Jeg vil meget gerne have nogle motiverede og super lærer for min 3 børn som går i folkeskolen. Men det falder mig svært at forstå er, at lærerne ikke siger lige ud at de skam også er glade for deres “pakke”, og de selvfølge kæmper for at beholde den. Det er både fair og forståeligt at de har det sådan og kæmper for det. Det kan godt være at det er manglende indsigt fra min side, men jeg kan ikke få det til at hænge sammen, når lærerne nærmest står i kø for at fortælle os at deres “pakke” ikke er det som den ser ud til at være, den er nærmest en lorte pakke (undskyld mit franske), hvis lige er svær at finde. Det lyder i mine ører lige så skingert, som når nogle af deres forkælede elever piver over for lave lommepenge, manglende iPhone eller iPad. Er det så surt, så skift jobbet ud med et i det private. Her er vilkårene forholdsvis enkle, – er du ikke din løn værd + overskud til virksomheden, er du ude! Nå ja, somme tider gælder det ikke helt, så er man bare ude. (ca. 160.000 i det sidste 3-4 år) Øv, gå hjem, tag en tudekiks og kom så igen med af finde et job inden vi tager dine dagpenge. Hvilken “pakke” er det lige lærerne foretrækker? Stop tuderiet, for det får mig alligevel ikke til at tro på at I ikke har en god “pakke”. Ja, ja der er selvfølgelig plusser og minusser, men samlet set kan I vist godt være rimeligt tilfredse. Heldagsskole – godt eller skidt? Det er en anden diskussion!

          2. Denne er egentlig til Jimmy, men er er et eller andet teknisk i vejen på siden, så jeg ikke kan besvare dit indlæg direkte. Sorry og håber du ser dette alligevel.
            Jeg har læst mange indlæg fra lærere (og også skrevet et par stykker som lærer og forælder), og du har ret i, at vi har travlt med at vise, hvad vores nuværende “pakke” egentlig indebærer. Jeg er overbevist om, at det skyldes den fejlagtige opfattelse, som mange desværre åbenbart har, at vi bare gerne vil fortælle, at nej vi har ikke mere ferie end andre eller tidligere fri (altså arbejder mindre), vores arbejdstid har bare en anderledes fordeling, som er til gavn for såvel forældre og børn som for os selv.
            Det bliver måske ikke udtrykt så tydeligt, at vi selv mener, vi har en god “pakke”, men det ligger nok implicit i det, der bliver skrevet. For os er det en fordel, at vi kan holde sociale arrangementer, forældremøder, skolehjemsamtaler mv. om aftenen, fordi det er yderst befordrende for skolehjemsamarbejdet og den sociale trivsel på et generelt plan. Det er der, de fleste forældre har bedst mulighed for at deltage. Det er en positiv spiral, for det kommer os til gode i hverdagen med børnene. Så selvom vi har lidt skæve arbejdstider, så er det det hele værd.
            Jeg havde eksempelvis en elev på et tidspunkt, ny i klassen efter jul, havde det monstersvært pga. kolossal generthed og usikkerhed. Her var der tlf.samtaler og møder også udenfor arbejdstid, og jeg sad for en periode med i klassen, når jeg havde mellemtimer eller mødte sent, for at eleven kunne oparbejde en tryghed. Dette sidste betød, at jeg måtte lægge min forberedelsestid på andre tidspunkter bl.a. om aftenen.
            Da vi nåede sommerferien var min elev kommet dertil hvor vedkommende havde smil på læben og turde sige noget i hver time og havde mod på det kommende skoleår på udskolingsafdelingen. Jeg har det rigtig godt med at vide, at en del af det var min fortjeneste, fordi jeg brugte mine muligheder for at lægge min arbejdstid, så det passede til det på det pågældende tidspunkt behov. Så nej, det er bestemt ingen “lortepakke” vi har. Jeg vil blot ikke have skudt i skoene, at jeg laver for lidt, bare fordi nogle mennesker kun ser på nogle talopgørelser på et stykke papir og så tror de ved, hvordan verden ser ud.
            Hej fra
            Annie

          3. Hej Annie Hein,

            Tak for din kommentar.
            Jeg er glad for at du skriver at du er meget glad for jeres pakke. Det har jeg nok et lille behov for at høre nogen sige højt, for os uden for miljøet ved ikke hvad I implicit mener. Vi hører bare det som bliver sagt når vi hører på. Det bliver ofte mere troværdigt når man hører både positive og negative sider.
            Jeg håber ikke du opfatter det jeg skriver, som en torden mod jeres vilkår. Jeg mener, helt i tråd med det du selv skriver, at jeres vilkår passer meget godt med det job I har. Og tro endelige ikke at jeg mener at I ikke laver nok, for jeg er helt sikker på at vi laver masser og sagtens få jeres timer i løbet af et år.(Jeg kunne aldrig drømme om at lade 10% “dovne” kollegaer ødelægge det for jer andre. De 10 % findes også uden for det offentlige).
            Jeg har selv nogle vilkår som både består af gode elementer, men selvfølgelig også nogle dårlige. Jeg taler næsten aldrig offentligt om de dårlige, da jeg nødigt vil fremstå som en utaknemmelig brokrøv. Og der er desuden altid nogle der kan overtrumfe med noget endnu dårligere. Så den vej går jeg ikke. Hellere tale om noget positivt og få sympatien med.
            Spændende at følge jeres forhandlinger. Held og lykke med dem og tag jer godt af vore børn.

    3. Tror du selv på at en lærer har over 11 ugers ferie? Med denne ENORME viden du besidder om denne branche, burde du da sidde med ved forhandlingerne.

    4. De ferier, som du refererer til tjenes ind ved, at vi netop ikke arbejder 37 timer om ugen – men i snit 42.. derudover har vi på min skole fastlagt kursusuge i børnenes sidste sommerferieuge (og en lille rettelse: børnene har 6 ugers sommerferie og ikke 7) Og fordi du har skifte arbejdsforhold behøver vel derudover ikke at betyde, at alle andre skal have det?

      1. der skulle selvfølgelig stå: skidte arbejdsforhold . . Og så lad os nu fokusere på noget andet end ferie-misundelse.. Det er ikke et argument for at forandre og højne kvaliteten i folkeskolen

    5. Prøv med en sommerferie på 6 uger for elever og 4 uger for en lærere. Det tror jeg også du har. 1 uge af elevernes sommerferie bruges på årsplaner, oprydning bog bestilling m.m, den sidste uge bruges på div. Møder og fælles planlægning. En lærere har kun 3 uger afspadsering. Dvs at jeg holder 3 uger mere ferie end du gør. Jeg arbejde på en kort uge ca 5 uger om året ca 38 timer på en lang uge ca 4 uger om året ca 56 timer de resterende uger arbejder jeg 43,5 timer m ugen. Jeg har vel ret til min afspadsering uden at jeg også her skal arbejde. Hvilket jeg ind imellem også på disse dage gør. I vinterferien laver jeg 9. Klasse projekt udtagelser og i påskeferien laver jeg eksamensopgivelser samt eksamens spørgsmål. Timer og arbejde jeg aldrig for lov til at afspadsere da det er arbejde som mennesker som du bare tror kommer flyvende fra højre og helt af sig selv lander på mit bord. Eller som i denne weekend hvor jeg skal søge ekstra støtte timer til 2 elever. Der skal ligge men uddybet beskrivelse af disse børn hvis jeg skal gøre mig forhåbning om at de får den hjælp de skal havde og har fortjent. Det er lige 5 timer mer arbejde jeg gør gratis i denne weekend og min søndag går med uge planer og grov planlægning af næste uge. Men jeg håber da at vi fremover skal havde en normalitet i vores arbejdstid så dette ikke er mit arbejde mere med kommunens eller ledernes.

      1. Godt brølt……42 t. om ugen i snit siger vores normering = afspadsering lagt på dage, som vi ikke selv kan bestemme. 6. ferieuge er ikke aktuel at få lov at holde…..næh den kan indregnes i årsnormen, så jeg kan arbejde ca 1/2 time mindre om ugen, eller den kan udbetales!! I Vejle Kommune har eleverne kun 5,5 uges sommerferie i år – det betyder at vi lærere er nede på 3,5 – 4 uger. Et samlet regnestykke viser, at vi på årsbasis arbejder mere end mange andre……
        Og ofte med dage hvor vi har både to-og tredelt tjeneste. Jeg klager ikke over ovenstående, jeg vil bare gerne behandles med respekt af politikere, KL og de mennesker, som tydeligvis ikke har sat sig ind i, hvad det er vi gør for DK’s børn.

    6. Nu er det sådan, at en lærers arbejdsuge pt ikke er normeret til 37 timer, men til 43. Dette netop for at opveje ferierne. Derudover er 99% af alle lærere på arbejde hele den første og hele den sidste uge af sommerferien, som i øvrigt ikke er 7 uger, men 6 ugem, så altså 4 uger for læreren. 4 uger, som er planlagt på forhånd, og ekstremt dyre at rejse i. Dertil kommer jo så vinterferie og efterårsferie. Disse er ikke ferie, men undervisningsfri, dvs jeg er teknisk set på arbejde (disse to uger er de uger som de forhøjede ugetimetal på 43 går til at finansiere). Mange lærere er nødt til at inddrage dele eller hele disse to uger til arbejde alligevel, simpelthen for at indhente forskellige opgaver som har hobet sig op. Så er der juleferien tilbage, hvor dagene mellem jul og nytår ligeledes er finansieret af de 43 timer/uge, så det er heller ikke ferie.

      Dertil kommer, alle de arrangementer som ligger efter kl 16, de ligger ikke efter kl 16 for lærernes skyld – de ligger der for forældrenes skyld, sådan at de kan nå at få fri fra arbejde for at deltage. En service som mange andre offentlige instantser som bekendt ikke byder på.

      Det er et udtryk for unuanseret, mangelfuld og snævertsynet indsigt at sige, at lærere har gode ferier, og at vores arbejdstid er “direktørtid”. Slet og ret dumt og forkert.

    7. Lærerene har IKKE mere ferie, de fleste har “kun” 5 uger og må fifle den 6 ferieuge ind i arbejdstiden. Lærerne har ikke 37timers arbejdsuge, i gennemsnit ligger den oppe i 40’erne. overtiden afspaseres blandt andet når elverne ikke har skolegang. Drop Myten om lærernes ferie.

    8. Kære Ulla… Læs indlægget igen. Der er væsentlige områder du har misset. Og 7 ugers sommerferie? Det er mange år siden børnene havde 7 ugers sommerferie…

    9. Hej Ulla. Nu har jeg så en højt skattet, desværre afdød, mor, som var ildsjæl inden for lærergerningen frem til hendes død af kræft i hjernen i 2004 (Hun arbejdede indtil to måneder før døden). Den gang var skolernes sommerferie 7 uger – men det var ELEVERNES. Den første uge efter eleverne havde fået sommerferie, gik med sortere bøger, aflevere på amtscentral, biblioteker osv, flytte materialer over i nye klasserværelser (de år de skulle have det) og meget mere. Den sidste uge gik med forberedelse til det nye år. Bestille bøger, Skrive velkomst breve osv. Derudover var der jo så forældremøder to gange om året – altså seks i alt da hun jo ofte underviste i 3 klasser mindst. Div. socialarrangementer som hun deltog i – (og mange flere end i dag for heldigvis er der lavet regler for hvor meget af fritiden lærerer skal bruge på det). Forældrekonsultation 2 gang om året i mindst to klasser. Lærerådsmøde (det der bliver kaldt teammøde på plejehjem hvis du arbejder der.), og ja så stod hun jo også til rådighed hvis forældre ringede – du står vel ikke til rådighed således at pårørende eller patienter/beboere kan ringe når du er gået hjem? Så nej lærere har ike dobbelt så meget fri som alle os andre.

      Venlig hilsen Mette, sosuhjælper på et plejehjem om natten, som også arbejder på skæve tider – men netop derfor vil jeg heller være med til at mine børn skal pakkes væk 8-1530 i de uger jeg har fri. (Det ser vi så heldigvis udtil at være enige i:).

    10. Kære Ulla

      Vi er ansat til en uge på 37 timer, men med de dage vi har ‘ekstra’ ferie lægger vi altså mere i vores arbejdsuger. En lærers arbejdsuge er på ca. 42 timer, og så burde vores ekstra ferie være betalt… Vi arbejder samme antal timer 1900- et- eller-andet, har ikke tallet lige her. Og vi brokker os ikke over at skulle stå til rådighed om aftenen, eller afholde skole/hjem-samtaler, teateraftener, forældremøder om aftenen!! Vi elsker det faktum, at vi har muligheden for at tilgodese forældrenes behov, og ser det som et led i et godt forældresamarbejde.

      Vi opponerer imod større kontrol med vores fleksibilitet, så vi netop ender med at proppe alt ind i tidsrummet 8-16. Det vil vi faktisk ikke!! At vi skulle være sluppet udenom sparekniven! Må jeg bede om mine himmelblå! Vi har måtte afholde den årlige klippe-klistre-dag uden pap og papir. Vi sad og klippede i reklamer, eller fandt på andre ting at lave; der var ikke råd til at købe ind. Sløjdlæreren har 2 kr. pr. barn pr. sløjdlektion til indkøb af træ, søm osv. Vi skal til ALLE tider købe de billigste varer til hjemkundskab, hvilket udelukker økologi. PLUS alle de skolesammenlægninger, som skulle skabe lidt større klasser, men samtidig benytte de lærere, som så ikke skulle være fast i en klasse, som støtte. ALLE de lærere blev fyret. Så kom ikke her og tal om, at vi ikke har følt til sparekniven. Det har alle i den offentlige sektor!!

      I SIDSTE ende: Vi kæmper for retten til fleksibilitet i vores arbejdstid, for vores job er helt utrolig omskifteligt og kravene fra dag til dag ændrer sig konstant, fordi vi har at gøre med klasser og børn, som er dynamiske, foranderlige og i udvikling. Derfor er vi nødt til at kunne yde en fleksibilitet i vores arbejdstid, til gavn for det barn, som i en specifik periode har nogle udfordringer, som kræver ekstra opmærksomhed og kontakt til hjemmet. Jeg elsker mit job, blandt andet fordi det er så fleksibelt; Jeg kan lægge 60 timer i én uge, og 30 i den næste, fordi min arbejdstid pt. kan indstilles efter de behov, som kræves i netop denne periode. Og tro mig når jeg siger: Ingen dygtig lærer arbejder for lidt, hvis man talte timerne op i sidste ende. De fleste ville nok ende med en del ubetalt overarbejde…

      Så i fuld forståelse for din frustration i forhold til forholdene på din arbejdsplads, så beder jeg dig forstå, at vores kamp handler om at bevare den fleksibilitet, som gør, at vi som lærere kan være glade for vores arbejde og føle, at vi kan gøre det bedst muligt!

    11. At forhandlingerne er brudt sammen, handler slet ikke om ferier m.m. Lærerne har jo sagt, at de gerne vil arbejde mere. Det handler til gengæld om, at lærerne nu lige pludselig ikke skal have regler om deres arbejdstid, men at det helt er op til skolelederne at administrere over arbejdstiden og arbejdets indhold. Så forsvinder engagementet nok!

    12. Rigtig mange fornuftige svar og forklaringer på lærernes arbejdstid, men synes der mangler noget…

      Når I alle fortæller Ulla om at vi arbejder om aftenen, i weekenden, i ferier o.l. om det er forberedelse, telefonsamtaler, elevudtalelser, skole/hjemsamtaler, udflugter, arrangementer osv, så mindes jeg nu aldrig nogensinde, at jeg får ekstra betaling for at lægge arbejde på disse tidspunkter, så vidt jeg ved, får (samtlige?) andre arbejdsgrupper tillæg for at arbejde på disse tidspunkter – og jeg hører ingen lærere brokke sig over et manglende søndagstillæg eller lignende, vi lægger vores arbejdstid, der hvor det er passende i forhold til skole/hjem-samarbejdet/forældrene, fordi god skole i høj grad handler om samarbejdet med hjemmet, som faktisk kun kan foregå udenfor normal arbejdstid!

  7. Du har sat ord på mine tanker! Er du ikke sød at sende dit indlæg ind til et dagblad? Tak!

  8. Tak for ordene… Det er også min hverdag! Og jeg har det fuldstændig på samme måde. Jeg elsker mit arbejde!
    Super velskrevet.
    Jeg linker på facebook!
    Gitte – lærer

  9. Godt – og saglig skrevet. Børnene – især de svage stilles LANGT dårligere, hvis lærerne skal arbejde som KL/ regeringen ønsker det. Jeg er mor til idag 2 voksne piger, – så kun skolen og lærernes arbejde udefra. – Idag arbejder jeg indenfor murerne, og hvor har jeg dog ændret indstilling. Det er en benhårdt job – omsorgen for den enkelte elev er uvurderlig – hvis der ikke tages tid til dette arbejde på skolen får forældrene (også imellem dem), endnu mere travlt efter kl. 16. Jeg tør slet ikke tænke på børnenes fremtid.

  10. Jeg elsker mit arbejde – jeg BRÆNDER for at gøre en forskel for andre mennesker. At se dem flytte sig, vokse og se verden i et nyt lys. Jeg underviser. Ikke i folkeskolen. Men voksne mennesker. Noget af det jeg gør kaldes coaching og terapi – men målet er det samme: at uddanne. Jeg er selvstændig, og arbejde vel rundt regnet 65 timer om ugen, men ved det faktisk ikke: jeg brænder for det jeg laver, så giver det ikke mening at tælle timer. Jeg har svært ved at finde tid til ferie. Jeg tjener ca. 2/3 af en folkeskolelærer.

    Så måske handler det ikke om penge eller timer – men om den værdi jeg skaber. Om den forskel jeg gør for andre mennesker. Og at de fortæller mig det – at de giver mig den anerkendelse.

    JEG gør en forskel – og jeg ved det.

    Jeg tænker, at det er det lærerne har brug for: at opleve at de gør en forskel. At blive anerkendt for det de gør…

    Hvis vi er landet dér, hvor timer, kroner og ører er det eneste vi værdisætter, så siger jeg tak for kaffe! Så skal mine børn ud af folkeskolen – hurtigt.

    Så – KL og Anders Bondo: Tilbage til bordet og begynd at udvikle en folkeskole vi kan være stolte af: Lærere, børn og forældre.

  11. Fantastisk godt skrevet – lige i øjet!!!!

    Deler den lige, så endnu flere kan få glæde af læse dit indlæg :-)

  12. Jeg er lærer på 10ende år, før det var jeg kontorfunktionær i det offentlige. Dengang gik jeg hjem kl. 15.36, hvor jeg stemplede ud, og væk var alle tanker om arbejde, før jeg mødte igen næste morgen kl. 8.00.
    Som lærer tænker jeg ofte tilbage på, hvor befriende det var, at jobbet ikke fyldte hele livet. Men omvendt, så arbejdede jeg ikke med noget af det mest værdigfulde i livet, nemlig børns dannelse og uddannelse. Jobindholdet gav mig ikke den samme mening med livet, som lærerjobbet gør.
    Jeg går meget mere op i mit job nu, ja det er nærmest en livsstil. Jeg svarer på mails og sms´er døgnet rundt. Mine ferier går med forberedelse og selv et museumsbesøg med familien underkastes forberedelse. At være lærer er en livsstil.
    Den livsstil vil KL ødelægge nu, og med den ødelæggelse mister de noget meget værdifuldt, nemlig det store engagement, som den danske lærerstand lægger for dagen. Skal vi til at være tilstede på skolen 8-16, så holder jeg op med at udlevere mobiltlf.nummer, checke mails mm. i fritiden, så må man vente med omsorg og konfliktløsning til næste morgen kl. 8.
    Jeg har haft samme tanke som Ida vedr. sammenligningen med lægebesøg; det kan være lærerstanden kan generobre noget af respekten, hvis vi ikke bare stiller os til rådighed og faldbyder os selv for en sammenlignet med andre lignende faggrupper – lav løn.

  13. av… jeg ved det er irrelevant for tråden, men jeg bliver nysgerrig. Får du også 200 kr i timen (som jeg – efter 14 års anciennitet)?

    1. Der er forskellig løn for lærere, afhængig af hvor man arbejder geografisk. jeg får godt 200 i timen efter 22 års anciennitet, og det er slutløn. Fra man har arbejdet 12 år stiger man kun ved fælles lønstigninger.
      Hvis man tager en diplom udd på 1 år og som mange selv skal betale (ca 50.000) kan man stige et løntrin ca 800 kr, hvis skolelederen ellers mener, det er noget skolen kan bruge, det man har uddannet sig i.
      På min skole forventes det at man bruger sin egen computer og internetforbindelse, hvis man arbejder hjemmefra. Da jeg talte med min leder om det hensigtsmæssige i at jeg fik adgang til en tablet, hvis jeg skulle undervise de elever, der bruger en sådan, sagde hun: “Har du ikke en privat, du kan bruge?” Hvilket jeg på det tidspunkt ikke havde.

  14. Usædvanlig sympatisk og letforståelig præsentation af vores hverdag. Jeg er taknemmelig for dit indlæg i debatten; det er kærkomment!

  15. Virkelig godt skrevet, og hvor er det befriende med en lærer, der siger “Jeg er god”, for ja – vi er mange dygtige lærere derude. Måske er vi bare for pæne, for når forhandlingerne bryder sammen og Helle og Bjarne laver en lov, som Antorini skal forsvare, så gør vi jo ikke oprør. Vi falder til patten og gør, hvad de beder om. Vi burde jo give afkald på elevfrie perioder – og arbejde mindre om ugen. I normaliseringens navn, som du skriver. Vi burde lukke alt ned kl. 16 – men du ved jo, om nogen, at vi ikke kan lade være med at lave teater, kreative projekter etc., for det er jo derfor, vi er blevet lærere. Vi elsker vores job med den frihed og det ansvar, det indebærer. Mange lærere vil ikke kunne se sig selv i øjnene ved de nye tiltag – men nu er dagpenge, kontanthjælp og SU forringet – så hvem tør at sige nej, hvis chefen lige siger – én opgave til – og én opgave til. Det er jo endnu en bagside ved den nye aftale. Det er den enkelte lærer og den enkelte skoleleder, der designer arbejdsdagen (måske en måned ad gangen) – det betyder den akutte samtale med forældre ikke må være – for det har chefen ikke bestemt.
    Dit indlæg viser med al tydelighed, at de bedste lærere er de, der udviser ansvarlighed og bruger friheden til at levere varen – og mere til.
    LAD OS STÅ SAMMEN MOD DEN ZIEGLERSKE TÆNKNING!

  16. Kære alle, der skriver her.

    Lærerne har min sympati. Er selv lærer, dog ikke i folkeskolen. Er ikke i tvivl om, at der knokles, brændes igennem, og at lærerne i folkeskolen arbejder mindst lige så meget som alle andre.
    Det, jeg mangler, at lærerstanden forholder sig til, er dette:

    Folkeskolen leverer jo ikke resultaterne.

    Vi har en folkeskole, hvor der knokles af engagerede lærere. Alligevel er der alt for mange, der forlader folkeskolen uden basale kundskaber og uden mulighed og motivation for at påbegynde en ungdomsuddannelse.

    Der er noget, der ikke er, som det skal være, ikke?

    At dette her ikke er løsningen, kan man så diskutere. Men hvad forestiller i lærere jer egentlig, der skal ske?

    Det er faktisk ment som et meget åbent spørgsmål.

    1. Jeg er lærer og ser også problemer i den nuværende model.

      Lige nu taler vi om 2 ting.

      1) vores arbejdstid -og det er ændringen af denne der skal finansiere den anden del, nemlig:
      2) Elevernes længere skoledag qua skolereformen.
      .
      Problemerne i folkeskolen og problemerne med de elever der kommer ud af den uden de nødvendige kundskaber, er i min optik ikke løst ved at holde dem alle længere tid i skolen.

      problemerne er:
      Politikernes (og dele af lærerstandens) berøringsangst overfor holddeling i dygtige og mindre dygtige elever.

      Forældrenes svigtende deltagelse og ansvar. Der er en sammenhæng mellem hvilke elever der klarer sig godt og ikke så godt, når man ser på forældrenes lyst eller formåen i forhold til at støtte op om elevens skolegang.

      Manglende konsekvens. Det være sig i hverdagen hvor lærerne reelt ikke har nogle midler til at tage sig af udfordrende børn, børn der modarbejder eller børn der af andre årsager ikke er inden for pædagogisk rækkevidde. Denne type elever tager enormt meget tid fra de velfugerende elevers læring. Det er også manglende konsekvens i udskolingen hvor det bør afspejle sig at der er krav der skal leves op til. Men man kan ikke dumpe folkeskolen. Der er ingen eksamen blot en afgangsprøve. Ungdomsuddannelserne tager alt de kan få, for at få del i de penge der strøs ud over skolerne når man tæller elever. Først herefter er der konsekvenser af ens måde at gå i skole på. For så bliver eleverne smidt ud når de har for meget fravær og lign. Til sidst er der manglende konsekvens fra forældrenes side. De små guldklumper bliver hørt først hvis der er problemer i skolen. Et fåtal af forældre lytter så bagefter til læreren og oftest i visse områder af landet er det barnets version der vinder og læreren er “dum og forstår ikke barnet.”

      Inklusion. Det store ord i åbenbaringen (oversat til flat dansk:besparelser på special området) Der er inkluderede elever over alt. tanken er smuk, men der er ikke kommet tilstrækkeligt med timer og støtte med de inkluderede ind i folkeskolen. Evnen til at få disse inkluderede børn den anden vej i systemet og tilbage i specialundervisningsregi er oftest ikke tilstede i kommunerne.

      Folkeskolen som evigt udviklingsprojekt. I mine 13 år som lærer (ja jeg er jo helt grøn) Er lærerne blevet kastet ind i alverdens projekter, nye tiltag, forsøg, forskellige regeringers ideer, vandrette teams, lodrette teams, klare mål, ny nordisk skole osv. Intet af det har bundfældet sig, intet har varet længe nok til at man kunne evaluere kvalificeret på det og dele af det nåede knap igang før det var taget af bordet igen.

      Dette var et langt svar. Meget negativt måske. SÅ slutter af med at sige jeg ELSKER at være lærer. Og skulle jeg skrive positivlisten så ville den være MEGET længere end den her smøre. Og for lige at præcisere så er det MIN version ud fra 10 år i folkeskoler på vestegnen.

      1. Glimrende pointer ift. hvorfor en vis procentdel af eleverne forlader folkeskolen med for ringe kundskaber og færdigheder! En pointe mere kunne være manglende respekt for lærerstanden – her hænger tingene sammen bl.a. jf. manges klippefaste tro på vores lange ferier og korte arbejdsdage aka vi laver ikke en dyt.
        Netop dette spørgsmål er for mig det vigtigste overhovedet i forbindelse med en folkeskolereform, så jeg er glad for at se det rejst. Bare nogen dog også ville lytte til svarene og agere/reformere derefter… Så ville jeg som lærer føle mig hørt, set og anerkendt!
        Mvh.
        Annie Hein

    2. Godt med et åbent spørgsmål :)

      Først og fremmest så er du faldet i gryden. Det er ikke din skyld – det skyldes stærk manipulerende oplysninger fra fx undervisningsministeriet omkring sammenkobling af “funktionelle analfabeter” og evnen til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

      Skal vi ikke lige rydde lidt op i de misforståeler? :)

      I nedenstående link kan du læse en undersøgelse fra Københavns kommune foretaget af DPU. http://www.bufnet.kk.dk/Skole/EvalueringOgProever/PISAKoebenhavn/~/media/bufnet/Skole/FagligeSatsninger/LEKS%20%20Longitudinal%20rapport%20juni%202012.ashx

      Her sammenholdes PISA-resultater, afgangsprøve-resultater og gennemførselsgrad på ungdomsuddannelserne. Der er INGEN signifikans mellem dårlige PISA-resultater og afgangsprøve-resultater og gennemførselsgrad. Men der er væsentlige faktorer som korrekt visitation til ungdomsuddannelser, motivation og meningsfuldhed, i spil. De unge der kan se meningen med den uddannelse de tager har altså højere gennemførselskvotient.

      Hvis jeg skulle give lærerne et los i rumpen skulle det være den gruppe lærere der jf. min erfaring (og jeg har en del med mange folkeskoler ;) ) ikke bruger uddannelsesparathedsvurderingerne ordentligt. Jeg ser alt for mange unge hvor lærerene ikke har gjort indsigelser i forhold til deres ønske om optagelse på særlige studier – en indsigelse der enten kunne have guidet dem en anden vej – måske med en 10. klasse eller kunne have givet deres forældre et praj om at Morten måske ikke skal læse medicin på trods af deres forventninger. (X-factortendensen)

      I Danmark huserer en tro på at lykken er gjort med en studentereksamen – og alt for mange unge presses af deres forældre ind i dette system, men skulle måske have været en anden vej? Der er gået X-factor i vores opfattelse af hvad vores børn skal opnå for at få et lykkeligt liv. God flankeret af angsten for globaliseringens paradisiske dommedagsprofetier – kun de udvalgte kommer med ind i “den nye verden”. Men samtidig kan man ikke få nogle unge i Regions Sjælland til at blive VVS´ere for lokummer gider ingen at rense. Det er ikke fint nok.

      Når vi ser på hvad det er der skaber manglende færdigheder så glemmer vi at se på hvad måler vi efter? Og det er faktisk en ufattelig snæver ramme, der ikke rummer nogle af de kategorier som vi mener er Alfa Omega at besidde i fremtiden – fx evnen til at samarbejde, evnen til at tilegne sig nyt stof, evnen til divergent tænkning. Næh vi måler læseevne og bilder os selv ind at det rent faktisk er et parameter vi fejler i at opnå.

      PISA var aldrig tiltænkt som et målingsinstrument til at måle reel faglighed men og den måde vi gør kompartivitet til et spørgsmål om konkurrenceevne er skabt af politikere – ikke af verden. Der er altså intet naturgivent ved at bruge sammenligningsmodeller – eller league tables som de kaldes til at definere elevers faglige udvikling. En Læsetest siger noget om hvordan børn læser – ikke noget om hvordan de klarer sig i livet… Punktum.

      Vi har gjort det til en fælles sandhed at “Alt for mange forlader folkeskolen… bla bla bla” uden reelt at se på hvad problemet er. Lærerne har de seneste par år været pålagt inklusionsopgaver de slet ikke er rustet til og dermed mener jeg ikke at lærere så af den grund er dårlige men mange står på bar bund med de nye specailpædagogiske opgaver, der ikke blot rummer at inkludere børn i undervisningen, men også i det sociale fællesskab og på forældresiden skal de nye opgaver ligeledes håndteres særligt.

      Ligeledes har min generationsforældre på mange måder sluppet taget i den opdragelsesmæssige del (“Det hele startede med at han slog igen”-holdningen) og barnet skal have opfyldt alle livsaspekter i skolen – der ikke må være forbundet med den mindste smule ubehag eller opgivelse af individets rettigheder i forhold til fællesskabet. I dag kender de fleste lærere fx til fænomenet “pigekonflikter” som tager enormt meget af deres tid at få løst. Blot et eksempel ud af mange – tænk hvis det var et forældreansvar at få løst de udfordringer? Men forældrene kan dårlig nok tage sig sammen til at melde sig til forældreråd og fest udvalg – der mange steder fyldes af de samme Tordenskjold soldater.

      Jeg er af den overbevisning at vil man se en faglig udvikling hos elever i folkeskolen så er det et samarbejde mellem skole og hjem. De første der skal udvise respekt om lærernes arbejde er os forældre. Dernæst er det en ledelsesopgave at sørge for – som alle andre steder – at medarbejderne er i faglig udvikling – og sidst men bestemt ikke mindst må man se på den forskning der er foreliggende omkring såvel undervisningsmiljø som faglig udvikling – ja og så sende regeringens lakaj Niels Egelund på pension.

      Lærene har i alt for mange år været overladt til sig selv – og som pædagoger, SOSU´er og andre har de været alt for dårlige til at tydeliggøre hvad det egentlig er at de kan, vil og gør.

      Tænk at der i 2013 stadig er nogle der bilder sig selv ind at en lærertjans er en loppetjans hvor ferier og fridage flyder som mælk og honning. Det er udover at være tudedumt også et problem der peger indad på grupper (som jeg selv er en del af) der ikke tydeligt nok har fået vist det omkringliggende samfund hvor i opgaven består. Det tager jeg på mig.

      Når indehaveren af denne blog skriver at hun ikke har faglig forstand på om heldagsskoler er gode eller dårlige – så er mit svar “Så find ud af det”. Der er både overordnede undersøgelser på de konkrete skoler der findes i DK og på de elementer der er indeholdt i heldagsskolen.

  17. DIn arbejdsgiver er sgu da ikke KL. Hvad fanden er det for noget pis at fyre af…

  18. Jeg får 30300 for at stå til rådighed døgnet rundt, året rundt. Prøv at sammenligne med en direktør eller lign. Grotesk.
    En lægevagt får vel omkring 20.000 for at tage en døgnvagt. Hvis vi lærere er på lejrskole får vi løn for 14 timer, selvom vi reelt er på arbejde hele døgnet, med afbrydelser om natten pga. børn, der lige har brug for en voksen.
    Man skal virkelig brænde for sit fag for at byde sig selv og sin familie at være lærer.

    1. Kære Ulla,

      Nu er det jo ikke et krav at du skal stå til rådighed døgnet rundt. Synes det er vigtigt at vi lærere ikke får et selvbillde af os selv som “slaver”, som bare skal indordne os efter andres behov. Min holdning er at det er ok feks at angive en afgrænset periode, hvor man kan kontaktes. Ligeledes er det ok ikke at besvare mails om aftenen eller i weekenden. Lærere skal også have lov til at stille krav til omgivelserne!!! Og det kan man sagtens mens man bibeholder kvalitet og nærvær!! I mange andre erhverv snakker man om vigtigheden af at adskille arbejde og fritid. Nogle store virksomheder er begyndt at lukke ned for medarbejdernes mulighed for at downloade arbejdesmail om aftenen. Faktisk tror jeg at det vil aftvinge respekt , hvis man som lærer er mere tydelig over for omgivelserne omkring, hvad man forventer af dem – og hvad de kan forvente af en selv.

      Vi må ikke udvikle en et billede af os selv som ofre for systemet. Istedet må vi stille krav til omgivelserne, og strukturere vore måde at arbejde på så, at vi kan levere kvalitet når vi er sammen med børnene – for det er jo i bund og grund det der er vigtigst :-)

          1. Øv hvor er det irriterende og dræbende, med sprogmafien. De anser alt det skrevne som litterære værker, de har ingen forståelse for, at blogs sms og facebookskriveri, er en en anden boldgade, hvor stavning kommer i anden række. . Henrik der er ikke nogle problemer med at forstå dit indlæg, Lad dig ikke forstumme. brug din ytringsfrihed, med eller uden stavefejl !

  19. Kære Ida. Jeg er helt sikker på, at KL giver dig lov til/regner med, at du udfører alle de “uden-for-normal-arbejdstid” liggende opgaver. Det er jo i din egen INTERESSE – så du kan jo bare bruge løs af alle de – gratis – INTERESSETIMER, du har til din rådighed. Dit udmærkede indlæg opsummerer klart vores hverdag i folkeskolen. Vi er desværre oppe mod de traditionelle fordomme om vores arbejdstid. Selv om min nabokone er veluddannet, og jeg – med feriekalender og overenskomst i hånden – kan påvise, at jeg har 5 ugers ferie om året – (6. ferieuge afspadseres eller udbetales) – hævder hun hårdnakket, at det passer ikke – jeg har 7 ugers sommerferie. Så jeg er begyndt at tale hende efter munden – ja, jeg har 7 ugers sommerferie – ja, jeg er hjemme hver dag senest 12.00 – ja, jeg får en fed ekstrabetaling for alle de aftenmøder jeg render til – ja, jeg kender mit stof så godt, så jeg ikke behøver at forberede mig så meget – “Du kender jo bøgerne ud og ind” – (At jeg så efterhånden stort set ikke anvender bøger i min undervisning undlader jeg at fortælle hende) – ja, jeg tjener en fed hyre. (At jeg fortæller hende, at min søn – i en alder af 19 år – som fagudlært håndværker – oppebar en årsløn, der lå betragteligt over den hyre jeg havde på SLUTLØN) -har heller ingen effekt – Det passer jo heller ikke. Jeg orker ikke – fortsat – at argumentere/bevise etc. fakta om mine arbejdsforhold, så jeg er gået i den anden grøft, og smører tykt på. Så tykt at selv den mest tykhovedet burde kunne gennemskue, at jeg lyver. Det selvtilfredse udtryk i nabokonens øjne, vidner desværre om at budskabets ironi ikke er opfattet. Så vi er desværre oppe mod dybt forankrede fordomme, der ikke har til sinds at lade sig aflive..Jeg er dog – efter 30+ år i folkeskolen – stadig glad for at gå på arbejde hver dag.

    1. den slags venner har jeg også. Når vi skal sammenligne hinandens ferier, ja så skal hendes afspadsering ikke tælle med, hvorimod min tvungne afspadsering skal tælle med som ferie. Måske skulle lærerstanden forlange, at afspadsering skulle normaliseres, således at vi selv kan bestemme, hvornår vi afspadserer.

  20. Respekt!!!
    Fantastisk indlæg…..
    Tak Ida, fordi du, også på mine vegne, skriver så nøjagtigt og rammende, hvad lærergerningen repræsenterer……. Flot

  21. Det er virkelig godt skrevet IDA og som andre har skrevet, sæt det avisen eller send det til TV2 god aften Danmark. Til Ulla, hvor finder du din viden, den må være fundet for mange år siden og ikke revideret siden.

  22. Jeg synes faktisk det er en pæn løn du få Ulla, og jeg forstår ikke hvordan du kan sammenligne din løn med en direktør eller en læge- hvor har du det fra en lægevagt tjener 20.000kr? De har min 7års uddannelse og mange har en studiegæld på flere hundrede tusind.Desuden er penge ikke alt, hvis man er glad for sit arbejde, og i denne debat synes jeg der er irrelevant, at begynde at sammenligne lønninger.
    Jeg tager også i sommerhus med de ældre en gang om året, men jeg ved hvor meget det betyder for de ældre – det er livskvalitet.
    Jeg er også imod at børnene skal have længere skoledage, da de bl.a. har deres fritidsinteresser. Jeg kan godt se det er håbløst med teater, forældremøder m.m. hvis det bliver indført. Jeg synes det er vigtigt for arbejdsmiljøet og kvaliteten i undervisningen at man selv kan vælge om man ønsker afspadsering eller pengene udbetalt for det overarbejde man tager. Jeg synes det handler om frihed under ansvar.

    1. Nu har det her ikke noget med løn at gøre som sådan, Men nå nu du bringer det op. Studiegæld kan man ikke indregne i en lønsnak. Det er da ikke din arbejdsplads problem at du har oparbejdet den?? Men sammenligner man med andre faggrupper hvor der kan ringes og konsulteres uen for arbejdstid 8-16 så tager de sig rigeligt betalt. Faggrupper der er på “tilkald” får også mere. Faggrupper der skal være fysisk på jobbet men ikke udføre arbejde -bare vente til der eventuelt opstår arbejde får også en anden sats. Lærernes sats er flad. Overabejde udbetales helst ikke -ikke engang 6. ferieuge vil man have vi vælger at udbetale. Så løn er et eller andet sted relevant når man skal se på de vilkår vi bliver budt allerede nu. Vilkår vi har ædt og accepteret. De må meget gerne ændre sig sammen med reformen, men det var netop på spørgsmål som disse Claus B blev sendt hjem og sammenbrudet blev erklæret i timerne efter. Vi er endt i den situation fordi vi har været eftergivende og sagt som du gør- vi tager da i sommerhus/lejrskole når nu vi ved hvad det betyder for de ældre/børnene. Den “blødsødenhed” har fået os der vi er nu hvor KL. koster rundt med os og børnene.

  23. Fint skrevet Ida:) .Mangler at flere forældre kommer på banen og giver deres mening til kende om heldagsskoletanken. Er det det vi vil og skal i Danmark? – efterligne den amerikanske model? Jeg vil som forældre gerne selv præge mine børn-flest timer i døgnet. ..

    1. Måske kigger du ikke de rette steder. Vi er mange forældre der bakker op – se evt. på facebook under “forældre mod folkeskolereformen”. SElv har jeg haft et indlæg i der er blevet delt over 500 gange – og der er læserbreve, kronikker osv rundt omkring. Personligt har jeg ringet til min skoleleder og tilkendegivet min støtte til deres håndtering af Lockouten og jeg sidder og forfatter et forældrebrev til intra med det samme… Bare kig efter vi er der ude – altså os der kan få lettet rø… og forstår vigtigheden af dette – :)

  24. Super indlæg og jeg støtter klart ideen om, at sende dit indlæg til dagblade eller kontakte andre medier. Du har nogle helt klare og indiskutable pointer i dit indlæg. jeg underviser selv på undgomsuddannelserne og ved alt om, hvordan arbejdet fylder – på godt også ondt. Jeg kan fx tælle på en hånd, de aftener i dette skoleår, hvor jeg IKKE har siddet og forberedt mig, rettet opgaver, planlagt studietur, afviklet studietur med ansvar for 28 elever i udlandet 24/7, overvejet hvordan jeg tackler klassens sårbare elever med diagnoser, haft åbent hus arrangementer, koncerter, udstillinger, skrevet mails til elever, kolleger, ledere, besvaret SMS’er fra elever, set programmer i tv med blyanten i hånden, fordi det måske kan bruges til udvikling af et nyt forløb osv osv osv. og det er en kæmpe misforståelse, hvis man tror, at vi ikke laver noget i de uger, hvor vi pga elevernes ferieuge ikke kan undervise.
    med ca 8 års erfaring i jobbet som underviser ville jeg blive lettet for en betydelig arbejdsbyrde, fordi jeg i en arbejdstid fra 8-16 netop ville kunne slippe det hele, når jeg kom hjem. og så kunne jeg bruge mere tid på mine egne børn end de mange unge, jeg dagligt “bærer rundt på” i tankerne. normalisering af både lærere og gymnasielærernes arbejdstid er et fra beslutningstagerens side meget uklogt valg, som jeg virkelig frygter konsekvenserne for.
    og vi har jo alle en fornemmelse af, hvem det i sidste ende går ud over.

    Så tak for et tankevækkende og interessant skriv. Håber, budskabet bliver spredt.
    alt det bedste

  25. Rigtig godt skrevet – det ænder dog ikke på, at der er nogen der skal tørre øjnene, og møde virkeligheden. Skolehjemsamtaler… de skal naturligvis stadig placeres efter klokken 18. Det hedder overarbejde – almindeligt praktiseret i det private. Kom nu ind i kampen.

    ”Det vil krænke min professionelle stolthed at jeg må give køb på min faglighed” Velkommen til den virkelig verden :-)

  26. Du er vist ikke klar over, at lærerne arbejder i gennemsnit 42 timer om ugen, for at opveje de ekstra ferier. Og så har lærerne tit ikke ferie i ferierne eller weekenderne. Der laves lektier, rettes opgaver etc. i weekender/ vinterferie/påskeferie,

  27. Problemet er bare, at KL udemærket ved, at du ikke vil gå på kompromis med din forberedelse… Så du kommer ikke til at gå hjem klokken 16.00 for at holde fri, du vil stadig bruge din “fritid” på forberedelse. Du vil stadig tage telefonen når en ulykkelig forælder ringer klokken 20.37. Du vil stadig placere forældremødet efter klokken 16 fordi alternativet er håbløst. Så elever og forældre vil ikke mærke den store forskel i den forbindelse – men det vil du og din familie. Men det kan politikerne være ligeglade med, for du er jo alligevel blot en forkælet lærer…

    1. Ja, indtil man går ned med stress…eller man prøver at gøre sig hård og holde arbejdet indenfor 8-16 og når hvad man når og så tough luck med
      resten. Indtil man alligevel går ned med stress fordi man ikke kan holde ud at skulle gå på kompromis med kvaliteten af sit arbejde…
      Det er de scenarier jeg ser for mig, hvis reformen som den er fremstillet pt. bliver en realitet… Førtidspension grundet psykisk nedtur, here I come…

    2. Jeg lover dig, hvis jeg kun skal arbejde mellem 8 og 16 så lægger jeg ikke et minut mener end det. Så holder jeg ferie og weekender fri med den bedste samvittighed.

  28. Fint indlæg – lige i plet.
    Det kunne være spændende at høre dine overvejelse om, hvordan inklusions-udfordringen spiller ind i billedet.

  29. Jeg vil som forældre gerne deltage i debatten men har meget svært ved at genneskue hele overenskomstforhandlingerne – og hvem jeg skal have tillid til.
    Jeg kunne faktisk godt tænke mig at høre hvad lærerne KAN istedet for hvad de IKKE KAN i heldagsskolen. For mange forældre kommer det ikke til at gøre en forskel om deres børn er i skolen til kl 15 eller 16- De har jo først fri på det tidspunkt alligevel. Og det er vel heller ikke meningen at lærerne skal varetage det hver dag frem til klokken 16? Som jeg har forstået det skal der lægges aktivitetstimer ind også – og disse kan vel udemærket varetages af pædagoger??? Dermed frigøres der vel timer som lærerne kan bruge på telefonsamtaler “udenfor åbningstid” og forældresamtaler?
    Jeg er ikke fortaler for dene ene eller den anden løsning. Når man efterlyser forældfe der vil deltage aktivt i debatten må man også forvente at der findes forældre som mig der forholder sig kritisk reflekterende til emnet…

    1. Rigtig fint spørgsmål. På den korte bane er det givetvis rigtigt, at du og jeg som forældre ikke vil opleve forskellen. Om vi skal hente barnet i sfo’en eller i skolen.
      Der, hvor problemerne indtræder er først senere i skolelivet, hvor børnenes fritid, sport, arbejde vil reduceres. Skoletræthed skal heller ikke udelukkes.
      Aktivitetstimer – hmm… ja – en standard-skole med 450 elever, hvor alle skal have aktivitetstimer, så skal der skemalægges. For alle VIL gerne bruge sløjdlokalet (du ved ligesom Emil fra Helle T.’s åbningstale) til at lære eleverne matematik. Men desværre så ligger aktivitetstimen fra 8.00 – 10.00 – og der har man jo ikke lige brug for aktivitetstimer, men at have dem samtidig, vil jo give et logistisk problem på hver en skole, der vil gøre at ideen, som måske er meget god, ikke vil kunne føres ud i livet. Den nuværende form er, at læreren jo booker faglokaler, hvis disse skal bruges. Det være sig i hverdagen eller i emne-, flex-, og temauger.

      Og jo – det er lærerne, der skal være der fra 8.00 – 16.00, hvilket måske i ideen heller ikke er dumt, men så skal resten også “normaliseres” som Ziegler kalder det. Det betyder lærere skal frit vælge, hvornår de vil afholde deres 6 ugers ferie, de skal låse døren kl. 16.00 og møde igen dagen efter. Hvis der er yderligere arbejde, så vil det betyde overarbejdsbetaling eller en ringere service end nu.
      Lige nu får lærerne en pose timer til alle disse uden-oms-undervisningen-opgaver, men de disponerer selv over dem – og lur mig om ikke de arbejder til det er gjort godt end til timerne er brugt.

      Håber du fik lidt svar

      Venlig hilsen

      Mikkel Aebeloe
      Forældre og lærer

    2. Glimrende med reflekterende forældre!
      Et åbenlyst problem ift. det scenario du skitserer med de frigjorte timer er forældre, som qua deres arbejde ikke har mulighed for at deltage i samtaler enten personligt eller pr. tlf. – deriblandt forældre som også er lærere og derfor bundet til deres arbejde i samme tidsrum som deres børns lærere.
      En anden problematik er de helt konkrete fysiske arbejdsforhold, som eksisterer på rigtig mange skoler. Tag min skole: Vi har 4 – fire! – computerarbejdspladser til ca. 50 lærere Forberedelse forventes at skulle finde sted på skolerne (den smule vi får tid til), og kravene til implementering af it er stigende. Jeg har ikke hørt noget om, at der er afsat penge til at skabe de nødvendige fysiske forbedringer, så dette kunne lade sig gøre.
      Derudover vil jeg som forælder gerne have, at mine børn får lov at have indflydelse på, hvem af deres venner de ønsker at tilbringe tid sammen med hvornår og samværets indhold en del af deres hverdag fremfor et ottetimers påtvunget samvær med ikke-selvvalgte skolekammerater.
      Jeg ønsker også som forælder, at mine børn skal have mulighed for at dyrke selvvalgte fritidsinteresser, og ikke måtte nøjes med de muligheder deres skole måtte kunne tilbyde (jeg tvivler på at ridning, isdans og karate sådan lige kan kringles), da det energi og tidsmæssigt ville være umuligt at dyrke efter en skoledag, der slutter kl.16
      Hvad jeg derimod kunne se en fidus i var en enkelt times påbudt skolegang, ikke til mere undervisning, men til lektielæsning. Det ville kunne gøre en ende på denne forhadte del af skolelivet for såvel elever, frustrerede forældre og lærere som gentagent oplever ikke at kunne lade undervisningen tage udgangspunkt i, at lektien er læst fordi halvdelen møder uforberedt.
      Jeg kunne sagtens fortsætte, men lad det for nu være godt med disse eksempler.
      Mvh
      Annie Hein

    3. Tak Ida. Jeg håber at dit indlæg gør indtryk.
      Nej, vi klynker ikke, men når alle skal gøre sig kloge på, hvad vi laver, uden at have den nødvendige indsigt, så forplumres debatten.
      Forældre og andre kom nu på banen – uden klynk/ ej mit barn skal ikke miste nogle dages undervisning ( ja, det gør de da i forvejen, når I vælger at tage dem ud af skolen uden for de fastsatte ferieperioder/ ikke et argument – så fokuser i stedet på, hvad det er I står over for. Det er ikke en normalisering, som Corydon så smuk beskriver det, af lærernes arbejdstid, som det drejer sig om. Det handler om visionen, om at lave en heldagsskole – og ingen har endnu forklaret, hvorfor det skulle give bedre undervisning og dermed dygtigere elever, når man samtidig vil skære ned på lærernes forberedelsestid ( og tro mig, den dækker ikke i forhold til, hvad en lærer med respekt for sin faglighed bruger). Næ, man ønsker at lave en heldagsskole og det er lærerne som skal “betale” for at den kan blive til virkelighed. Man bilder forældre og andre ind, at flere undervisningstimer giver større faglighed hos eleverne.. Nej, det der giver dygtige elever er engagerede lærere med stor faglighed, som møder forberedte till timerne og det koster- men det vil regeringen ikke betale, så derfor “pakker” man denne konflikt ind i ufine argumenter, hvor vi er nogle “forkælede” lærere, som ikke vil makke ret.
      Så derfor skal det endnu engang slås fast.Vi vil gerne lave verdens bedste folkeskole og tro mig- vi har også nogle af redskaberne til at kunne udforme en sådan i fælleskab med KL. Så kom nu på banen KL -. Det ville klæde jer, at lytte til dem, som har den fornødne viden, så I sammen kunne lave verdens bedste folkeskole. Men tør I? Eller handler det bare om varm luft over for jeres vælgere. Så dumme er de forhåbentlig ikke
      H.V. Jensen

    4. Kære Rikke.

      Her er mit svar som forældre :)

      Du skriver at det ikke gør forskel som forældre hvornår man kan hente sit barn – og du har både ret og ikke ret. KLokkeslettet – deri har du ret, men forskellen består i at du nu skal hente et barn der har været i skole og dermed i en læringsproces HELE dagen. Forestil dig at du på dit arbejde skulle modtage læring hele tiden. Alt hvad du skulle lave, skulle have et formål med henblik på at opnå resultater. Mange af os er så heldige at noget af vores arbejdsliv ser sådan ud, men der er også rutinerne at give hjernen et break på.

      Du kaster pædagoger ind til at tage aktivitetstimerne – men skulle vi ikke lige se på først hvad de aktivitetstimer skal bruges på – altså formålet. Rent fejlagtigt er det jo ikke blot et spørgsmål om at drøne rundt og lege ta´fat. Det er timer der skal understøtte de faglige undervisningstimer og skabe udvikling af elevens faglige udbytte – og nu har vi så pludselig gjort pædagoger til praktiske.junior-lærere? Ikke dermed sagt at pædagoger ikke kan være med til at underbygge faglig læring, men det skaber jo ikke sammenhæng i hverken skoledag eller undervisning at dele op på den måde.

      Som forældre må du da som jeg spørge dig selv “Hvis der ikke er belæg for at dette virker (og det er der ikke forskningsmæssigt) hvorfor skal mit barn så gå mere i skole end nødvendigt?”.

      Jeg har barn i 7. klasse. Vi bor på landet og dermed har han med det offentlige 1 time i transport til skole – hver vej. Han skal i følge reformudspillet have 37 timer om ugen – altså 7,4 time hver dag. skolen starter kl. 8.30 som så mange andre landskoler – fordi børnene kommer langvejs fra. Altså skal han fremover have fri ca. kl. 16. Med lidt held er han så hjemme kl. 17. Han er teenager og de er trætte – så spørgsmålet er nu – hvor får han energien til at drøne til sport eller musikundervisning, passe et fritidsjob, udføre nogle af de hjemlige pligter som jeg faktisk tror at børn lærer af, lege med hunden og få noget frisk luft, spise og i øvrigt også have bare lidt tid til at være social?

      Når jeg er modstander af denne reform så er ikke kun fordi der ikke er forskning der bakker op om reformen men i høj grad fordi der ikke er taget højde for virkningerne af alle de andre områder der vil – naturligt – blive nedprioriteret. Tror man på at det skaber bedre faglighed at Pele må opgive sit job som juniortræner i badmintonklubben eller holde op med at svømme 2 gange om ugen.

      Jeg kan simpelthen ikke støtte op om noget som har så usikkert et resultat begge veje – oven i købet båret igennem af lærere der nu er tvunget gennem lock out.

      Jeg ønsker ikke at staten skal monopolisere mit barns liv!!! Og der er langt større konsekvenser end afhentningstidpunkter at tage højde for :)

  30. Lige et spørgsmål.
    hvis man som forældre gerne vil blande sig eller give sin mening til kende, hvor og hvornår er det så muligt. Som forældre bliver man ignoreret af kommunen og får at vide at, indstilling til pædagogisk støtte, ekstra undervisning etc. Skal gå igennem fagpersoner.
    Hvor meget har forældre uden pædagogisk baggrund egentlig at sige i disse forhandlinger.
    jeg vil gerne støtte lærerne i denne konflikt. Men ved ikke hvordan.

  31. Som faglærer på en teknisk skole indtil 1999 og gennem 18 år aftager af elever fra fokeskolen, så jeg hele undervisningssystemet , led for led, blive skudt i sænk af TAXAMETERSYSTEMET, som er udtryk for, at man tror man kan overføre virksomhedstænkning og konkurrencebetingelser til undervisningssektoren.

    Nu skal lærernes undervisningstid “NORMALISERES” samtidig med at lærernes vilkår for at etablere en faglig forsvarlig undervisning er forringet. Metodefriheden er afskaffet.
    Tidsforbruget på møder, evalueringer og elevplaner løbet af sporet.
    Forskningsresultater anvendes ikke til noget – eller misbruges i politisk øjemed.

    Forestil jer hvilken folkeskole vi får, hvis vore folkeskolelærere begynder at tænke som almindelige lønmodtagere, der stempler ind kl. 8 og går hjem kl. 16.

    At skære et undervisningsforløb til, er en fortløbende og kreativ proces. Man samler altid ind, funderer altid over, om der er noget der kan bruges i undervisningen. Man har faktisk aldrig rigtig fri. En lærer der agerer som lønmodtager, er ikke en lærer!
    Jeg ved det – for dem var der også nogen af da jeg underviste. De var ikke sjove at være i team med, men det var dem der lagde niveauet. Og det var laveste fællesnævner . . .

    1. Kære Karin,

      “Man har faktisk aldrig rigtig fri. En lærer der agerer som lønmodtager, er ikke en lærer!”

      Synes du kommer med nogle grove generaliseringer. Kan jo tænkes at der er nogen der arbejder på en anden måde end dig, og derfor kan planlægge og administrere deres tid på en anden måde! Som lærer burde bud kunne være i stand til at se mere nuanceret på tingene!!!

  32. Hej Ida
    Tak for dit indlæg! Jeg er med dig HELE vejen.
    Hilsen en der er rigtig glad for sit job som skolelærer i den danske folkeskole

  33. Lad os nu slå fast…
    Lærerne har ligeså meget ferie, som alle andre på det danske arbejdsmarked. Når eleverne har FERIE, har vi undervisningsfri, men skal selvfølgelig lave andet lærerarbejde i elevernes ferie… OG tro mig… det gør vi også,
    Er der virkelig nogen der alvorligt tror, at Staten eller kommunerne sådan bare giver lærerne ekstra fri…….

  34. Det er et meget fint og præcist billede på det, vi gør. Send venligst indlægget til et af de store dagblade!

  35. Min kone er lærer, hendes arbejdsdag er da meget “normal”. Hun sider stort set hver aften med enten rettelse af opgaver, forberedelse af undervisning, leder efter ting der kunne gøre undervisningen mere spændende, telefonsamtaler med forældre, telefonsamtaler med kollegaer og når det så bliver weekend så trækker hun da lige nogle ekstra timer til de ting der måske kunne gøres endnu bedre. 37 eller 42 timer, hmm det er ikke tal der stemmer overens med de timer hun bruger. Men lad os da bare få en normalisering af deres arbejdstid. Jeg ville da gerne have at hun har fri hver aften, at det var slut med de møder der bliver afholdt om aftenen, at skolehjem samtaler og lignende kunne flyttes til tidsrummet 8-16. Regeringen får udpræget ikke den skole de tror de får, trist at de ikke kan se det.

    1. Dejligt at høre sagen fra en ægtefælles synspunkt.. Lærere bliver i denne sag, i samfundets øjne, ofte utroværdige at høre på, da vi jo taler om vores egen sag/egne vilkår.. Mennesker, der har set lærergerningen tæt på (ægtefæller, voksne børn af lærere, x-lærere osv), kan komme med et godt indblik i vores hverdag, der er langt fra et “deltidsjob” med enormt lange ferier… Dejligt med en smule anerkendelse – så tak for din kommentar. Jeg ville ønske, at flere som dig meldte sig på banen i debatten.

      Hilsen en lærer

  36. Super fint og seriøst indlæg fra Ida – bliver nu delt på facebook, så andre af mine venner kan deltage i debatten. Og ja – håber dette også kan spredes til andre medier. Jeg er forældre men ikke selv lærer, og er ansat i det private erhvervsliv,, og er bare så træt af den fortsatte forringelse, som der sker på hele børne og unge området, både hvad angår den sociale og undervisningsmæssige side. Afmagten føles rigtig stor … Hvordan kan vi dog forhindre denne generelle kvalitetsforringelse af hele vores samfund? Hvad skal der egentlig til, for at politikerne begynder at tænke i andre baner og udøve lidt anerkendende ledelse? Den bedste løsning af et problem (læs: ønske om anden (ikke nødvendigvis bedre) kvalitet i folkeskolen) fås kun ved at involvere de parter, der skal være de udøvende (lærerne). Ellers er hele projektet da dømt til at mislykkes fra starten – hvornår har tyranni da nogen sinde givet positive resultater?

  37. Fint skriv. Har delt på facebook og håber at nogle af mine ikke lærer venner læser dette. Du siger det så fint.
    Mvh Mille, lærer

  38. Super god beskrivelse af lærerjobbet, og nogle af de forandringer en reform vil medføre. Og ja, det er lige præcis de forandringer jeg ønsker som forælder. Læg dog møder, teater og alt muligt i normal arbejdstid, frem for om aftenen, hvor man skal have sine andre børn passet for at deltage. Jeg går til lægen i dagtimerne, i banken, ringer til håndværkeren og alt muligt andet. Så nej, jeg har faktisk ikke brug for skolen eller lærerne i min fritid.

      1. Dejligt at være så priviligeret at man kan smutte til lægen eller i banken i normal arbejdstid…. Men nu er det jo ikke alle der er så priviligeret – og måske gjorde det ikke noget at vi ind i mellem tænkte lidt på makroniveau :) Men tillykke med din frihed i arbejdslivet :)

        Surt hvis man er ansat som lærer ikk´? Som 55.000 er… og har børn… Det bliver svært at nå til teater, og lægen, og banken og ringe til håndværkere i arbejdstiden ;)

  39. Rigtigt godt indlæg Ida. Du sætter ord på mange centrale ting. Vi har et fantastisk job, men det er et job med krav som mange ikke forstår.

    Og jeg må indrømme, at som efterskolelærer gør det ondt at se og høre den kritik der er af folkeskolelærerne.

  40. Fuldstændig misforstået skræmmekampagne.

    Og tag endelig ikke fejl, jeg er vild med lærerne i den danske skole og vil ikke have der drives rovdrift på deres arbejdskraft.

    Lærerne skal nemlig ikke arbejde mere, for vi har en 37 timers arbejdsuge.
    Lærerne skal ikke nødvendigvis arbejde anderledes.

    Der skal bare være mulighed for lokalt at planlægge arbejdstiden anderledes eller at arbejde smartere, da arbejdstids reglerne er utidssvarende.

    Citat: “Vi ved ikke om heldagsskolen er bedre”.
    Men en ting er sikkert:
    “Vi finder aldrig ud af det hvis arbejdstids reglerne ikke bliver ændret.”

    Lærerne vil gerne have respekt, men de får ikke min ved at komme med skræmmekampagner fordi de bange for at skulle følge med tiden.

    Alle andre på arbejdsmarkedet har måtte omstille sig i det nye årtusinde.

  41. Jeg bor i Canada og vi har skole dage til kl 15. tror jeg der er. Vi er ikke smarter i Canada.Vi har lige sa mange problemer med overenskomster, og larer vil ikke deltage i activiteter after skole uden de far flere penge. Born lare lige sa meget ved at deltage i fritids activiteter. Da jeg gik i skole skulle vi lare at skrive med pen og ink. Stakkels os hvis vi drypped. I dag er det fuldstandig ligegyldigt hvad jeg larte i skolen. Det mest vigtige er lase, skrive og regne. Resten kan man sla op pa en komputer. Det er fuldstandigt forkert at man behandler born som voksne og tvinger dem til at deltage i undervisning hele dagen. Hvad er det for noget vrovl. Hjernen kan lare uden for klasse varelset. Det har den altid kunnet. Sma born har ikke brug for al den viden, de har brug for muligheder til at blive udfordret. Forovrigt. Hvor kommer pengene fra nar systemet allerede halter. Her i Canada har man matte skare mange fag pa grund af okonomien. Tror politikerne ikke det ogsa vil ske i Danmark. Hold fast pa bornenes ret til frihed til leg. Vi skal ikke tilbage til de gamle dage.

  42. vikelig fint og velskrevet indlæg, har lånt den til min fjæs- side, hvor jeg har delt den med en kommentar

    er enig i meget af der du kommer ind på, og syntes bestemt ikke om heldagsskolen, for ja børm er stressede nok som det er idag og en sådan skole ville gå ud over ungernes fritidsaktiviteter fx spejder hvilket ville være et tab for børnene.
    Men syntes dog at både lærene og KL skal, se at få ordentligt gang i forhandlingerne igen, og så må begge parter nødvendigvis give sig på visse områder, det er da bedre end de nuværende omstændigheder med en truende lock – out. og hvis der endelig skal være en heldagsskole så kunne det jo tænkes at det kunne være for de socialt udsatte eller hvis der fx er nogen der er bagud i skolen altså som en slags udviddet lektie-cafe, dog bare foreslag!.

  43. Sjovt at se denne pludselige entusiasme der bliver etableret her når det drejer sig om de lukrative goder lærerne har, står til at forandre sig. Der bliver ikke vist samme entusiasme og etablering af facebook grupper og websites med “Vi gør det for dårligt!” Facts er at rigtig rigtig mange børn ender deres skolegang UDEN at være i stand til at læse ordentlig. Hvis det var det private arbejdsmarked og man har leveret et så dårligt resultat, så var det ud på r** og albuer.
    Nu er turen kommet til lærerene. Der bliver stillet krav = Lærerene får sig et kultur chok. Det starter på lærer studierne, med høj fravær. Så er stilen ligesom lagt. Det er sådan en kultur, uden krav, ingen måling på performance, men bare pakket ind i vat og budding holdninger der skaber denne ligegyldighed.
    Lav et site om at HJÆLPE børnene til at læse og ikke jeres interne ansættelsesforhold. Fordi det viser jeres sande ansigt. Det er kun det i går op i.

    1. Vrøvl – jeg er ikke lærer og jeg er da helt enig i kritikken af reformen. Det er så typisk en misforståelse at trække “Havde det været det private erhvervsliv” – Uddannelse er mere end at læse hurtigt nok til at passe ind i snævre målinger.

      Det der er ren PISA-panik.

    2. I en virksomhed kan du sende dit råmateriale retur hvis det er blevet beskadiget inden du får det, hvad havde du tænkt dig at man skulle gøre i en skole? Dette er mennesker ikke produkter,

      Jeg er med dig i at så mange som muligt skal kunne læse,skrive og regne, men disse er alle indre mekanismer som du ikke kan tvinge børn (eller voksne) til at arbejde på, hvis ikke de selv føler lyst til det. Her vil jeg så mene at det mere er forældrenes ansvar at hjælpe deres børn, samt få deres børn til at forstå hvor vigtigt det er i længden for deres egen skyld.

      Jeg personligt tror at grunden til at de ikke laver blogs og ligende om at man skal hjælpe børnene..er fordi de er travlt optaget af at rent faktisk hjælpe børnene?! Men kan da godt være at det bare er mig der har sådan nogle skøre tanker.. Hvad siger i andre?

  44. Kære Ida

    Hvor er det bare rigtigt, det du skriver.
    Hvorfor ikke sende indlægget til de større aviser, så flere får mulighed for den virkelige “verden” i folkeskolen.
    God kamp fra en tidligere kollega
    Annette P.

  45. Synes at vi lærere skal passe på med at tage en offerrolle.! Synes mange indlæg herinde emmer af at vi er ofre for et system vi ingen indflydelse har på!Lad os da kigge på om der ikke er smartere måder at arbejde på. Når det er sagt så savner jeg en faglig vinkel på tanken om heldagsskolen – drejer sig primært om økonomi og politik. Men måske kan diskussionen åbne op for ideer om, hvordan vi kan arbejde smartere i skolen end vi gør i dag!

  46. Fint indlæg Ida. Dejligt der er kærlighed til skolen. Og netop derfor forstår jeg ikke hvorfor arbejdstidsaftalen er så vigtig. Når der skal være møder op aftenen vil de da fortsat være en del af lærernes arbejdstid – men fleksibiliteten for alle bliver meget højere – det burde som lærer være en gave.

  47. Ideen med en heldagsskole kan være god, hvis man så ikke skal læse og lave lektier, når man kommer hjem. Så er hjælpen også ved hånden for alle børn, uanset baggrund :)

  48. Kære Ida meget flot skrevet klagesang :P
    Har fulgt debatten på sidelinjen og uden anden viden end at være far til 2 i folkeskolen, må sige at jeg ville ønske jer lærer ville prøve at arbejde i et servicefag i det private til den løn i trods alt for, efter et par års ansættelse. Mit gæt er i ville blive meget overraskede.
    Når jeg en sjælden gang henter den mindste tidligt (kl15) er skolen ryddet og der er ingen chance for at snakke med lærer eller leder, det er da utroligt jeg rammer forbi hvergang??
    Mine børns lærer har været voldsomt meget syge gennem hele deres skoletid, så meget at et par af dem er blevet fyret over det, efter Meget lang tid, om vi har været uheldige eller det er normalt skal være usagt, men resultatet har været at ved begyndelsen af 2 kl måtte den nye klasselærer starte forfra på 1 kl undervisning og tage 2 klasses bagefter med mange lektier, for at få klassen med.
    Idag er undervisningstiden i vores skole helt nede på lovkravet og derfor har de mellem 45-60 min lektier for hver dag. Den tid går også fra deres fritid og derfor ser jeg heldags skole positivt hvis man derved kan når at lave undervisning oppe i skolen hvor der er hjælp at hente. Misforstå mig ikke jeg vil gerne følge med, men den stores lektier skal jeg efterhånden lede noget hårdt i hjernebarken, for at huske fx y og x akse udregning hehe.

  49. Godt skrevet, og dækkende tror jeg for de fleste lærere, der ikke bare er ansat som undervisere, men også gerne vil være klar, på og tage udfordringerne i den rækkefølge de opstår. Deler gerne på Facebook, hvor det kommer vidt omkring.

  50. Der er en del henvisninger til, at alt foregår helt anderledes i det private. Kan man/ har man foretaget sammenligninger af folkeskoler og privatskoler, for at udmåle evt. kvalitative forskelle? Det ville for mig at se være mest oplagt at sammenligne de to, jf. man ellers hurtigt ender i en ‘apples and oranges’-sammenligning.

  51. Hej – Jeg synes det er et dejligt indlæg du kommer med, og da jeg er kæreste med en skolelærer, så kan jeg kun give dig medhold i alle dine synspunkter og omkring arbejdstiden.
    Men lad mig flytte fokus fra det du skriver til, det som jeg tror det her er en konsekvens af. Se, du skriver ikke hvor mange undervisningslekstioner du har om ugen, og det er her debatten bliver interessant. Det er som dengang sygeplejerne protesterede for “flere hænder”, og man! troede de fik en meget dårlig løn, ingen vidste hvor høj den i realiteten var. Her handler det ikke om løn, men om undervisningstid.
    Min kæreste har omkring 25-26 lektioner om ugen, 5 klasser, og dermed omkring 200 forældre at stå til ansvar over for. Jeg vil våge den påstand at hun ikke kan tage flere undervisningstimer ind, ja det kan hun godt, men så bliver hendes samlede arbejdsforbrug ikke 42-43 timer/ugen som det er nu men snarer 46, og det er som du selv nævner inkl. al den tid der også bruges i ferierne.
    Se jer er ikke interesseret i, at hun kommer til at arbejde endnu mere – det kan ikke hænge sammen, men jeg tror denne debat handler om, at LANGT FRA ALLE lærer underviser 25-26 lektioner om ugen.
    Nu spurgte jeg dig, hvor meget du underviser, men svaret er irrelevant, for det er ikke min kæreste eller dig, der i denne sammenhæng spiller en rolle.
    Nej problemmet GENERELT er, at RIGTIGT mange ikke arbejder tilnærmelsesvis lige så meget som det netop angivet lektions-tal.

    Se pointen er jo, at fordi der er de regler og overenskomster på området, så har ledelserne på skolerne svært ved, at f.eks. gennemfører, at alle lærer som MINIMUM skal undervise 20 lektioner om ugen, simpelthen fordi området er så styret, og har en lærer f.eks. IT ansvar og Bibliotek 4-6 timer om ugen, jamen så ryger der hurtigt 10 undervisningstimer på den bekostning. At man så kan bruge bibliotekstimerne til at forberede sig på undervisning, gør bare at man kan optimere/minimere sit tidsforbrug.

    Du har angivet en masse af de vigtige opgaver som I lærer påtager jer, og jeg ved at det kan man godt hvis man har f.eks. har 22 lektioners undervisning om ugen.

    Det jeg håber KL og Regeringen kommer igennem med, det er, at vi får brugt lærerne til det de er ansat til, som bl.a. er at undervise. Der skal ikke kastes 28-30.000 efter en lærer med 20års erfaring, hvis vedkommende kun har 16 lektioner på en uge, og i øvrigt har meget begrænset forberedelse, fordi vedkommende er rutineret osv. Det er direkte dårlig udnyttelse af ressourcerne, og det gør den danske folkeskole for dyr og ineffektiv.

    Jeg vil formode at du har kollegaer der arbejder mindre end dig – samlet set – og kære Ida, så mener jeg at det er DET som er hele problemmet. Når jeg siger til min kæreste “hør her, det handler slet ikke om dig” – så siger hun “jo, det gør det da”. Så siger “nej, fordi du lægger de timer, den undervisning, den forberedelse og alt det andet (som du Ida har beskrevet ovenfor) som du skal” – det her handler om markedskræfter – det handler om at udnytte ressourcerne optimalt – at få mere ud af de lærer som IKKE underviser nok, og som kryber i dækning bag dit indlæg her.
    Det er ikke alle lærerer, der på samme måde som du, kan stå inde for det produkt som de leverer.

    Så jeg tror ikke du skal forvente at du får mindre forberedelsestid, men jeg tror du kan forvente, at der bliver forventet det samme af dig, som alle andre, og dem som bliver “ramt”….ja…det kan du så selv regne ud hvem er…

    Det tror jeg er hele issuet i denne debat.

    Bemærk venligst, jeg siger ikke, at noget af det du skriver er forkert, jeg tror bare ikke du har set, præcis hvad dette drejer sig om. Af samme årsag hører vi derfor politikerne fortælle om, at der skabes myter – og det synes jeg måske du lidt er med til her. At skoleledelserne skal have medindflydelse, handler om, at regeringen jo ikke kan sikre, at alle lærer levere x antal undervisningstimer – det skal man altså have den lokale ledelse med…

    Så jeg håber at KL kommer igennem med sine krav. Jeg tror ikke du bliver berørt (forudsat at du måske har 22-25 undervisnings lektioner om ugen), og jeg tror at den danske folkeskole bliver endnu bedre, og det vil gavne vores børn :)

    Det var så bare min mening – som nok heller ikke blive hørt af nogen :)

    1. Delvis enig med dig i, at lærere primært burde gøre det de er bedst til – nemlig at undervise. Men så kan du brede det ud til mange andre fagområder. Fysioterapeuter i det offentlige ( og måske private) har også mange opgaver, som ikke har med den direkte patientkontakt at gøre.Og der er sikkert mange andre eksempler. Mange lærere har jo også AKT opgaver etc etc som ikke er direkte undervisningstimer, men stadig vigtige for den samlede drift af en skole. Man kan altså ikke stille det så simpelt op, som du gør det.

Skriv et svar