“Flåff, så’ det en hat.”

Jeg elsker Linje 3. I ved, Thomas Eje, Anders Bircow og Preben Kristensens trio der synger barbershop sange og laver undersættelser og parodier. Jeg syns de er sjove og min bror og jeg kunne de første af deres shows udenad. Jeg er især pjattet med Preben Kristensens snobbede, fornærmede og forurettede rolle i trioen. Ham som de to andre mobber lidt for sit sprogpedanteri. Han gør sig også glimrende i Dronning Margrethe-parodierne. I et af trioens shows dukker han op som dronningen, iført cykelshorts og stråhat. Som reference til daværende Kulturminister Jytte Hildens uheldige tøjkiks i 1993 (en åbenstående kjole med sort top og cykelshorts indenunder) Som kommentar til outfittet siger Preben “Daisy” Kristensen: “Klæ’r skaber flok – men ikke Jytte Hilden”.

Jeg har aldrig kunnet sige ordsproget “klæder skaber folk” uden at tænke “- men ikke Jytte Hilden…” Jeg har været 13-14 år, da showet hærgede Danmark og den linje (og så mange andre) satte sig fast. Men den anden dag dukkede ordsproget op i min bevidsthed i forbindelse med mit arbejde som lærer. Det var min fødselsdag. Og jeg havde taget min yndlingskjole på. En grøn jerseykjole med små prikker og slå-om effekt. Tilsat et par sorte nylonstrømper og mine elskede Gabor-pumps (som jeg ofte har på på arbejde) Og jeg havde kage med til mine elever i 2. klasse. Mens jeg deler kage ud og eleverne begynder at spise, er der en elev der siger: “Du er godt nok flot idag. Jeg kan huske at du havde den kjole på den første gang jeg så dig”. Ordene kom fra en elev der begynde i klassen for nøjagtig et år siden. Lige efter lockout’en. Han kiggede på mig med klare øjne, og så ud som om mindet om vores første møde gjorde ham glad. Jeg blev vældig rørt, til min store overraskelse, over hans umiddelbare glæde ved gensynet med “Ida på min første skoledag”. Jeg må have udstrålet noget med mig selv og min påklædning den dag som jeg har opfyldt, og som ikke har skuffet ham.

Vestis virum reddit – Det er den latinske udgave af talemåden “klæder skaber folk”. Det er altså ikke en ny opfindelse. Jeg havde diskussionen sidste år under lockouten med nogle kolleger. Dengang det handlede om at vi følte os kørt over og set ned på. Ramte på vores fag, faglighed og pædagogiske viden. Og vi blev ikke hørt. Diskussionen gik på, om vi med vores påklædning udsendte bestemte signaler. Om man kunne kende en lærer på den praktiske brune lædersko eller den klassiske fjällräven rygsæk. Hvilke fordomme der fandtes om læreres påklædning. Om det nu også kun var fordomme. Og om det var noget man skulle forsøge at lave om på. Vi blev aldrig enige. Lærere er et folkefærd der består af meget forskellige mennesker, der underviser i mange forskellige fag der byder os mange forskellige situationer i løbet af en arbejdsdag. Man tager ikke de nye bukser på når man skal have billedkunst og der skal arbejdes med lim og maling. Man tager ikke nylonstrømper på om vinteren de dage man skal på gårdvagt. Hvis man har idrætstimer næsten hele onsdagen, så tager man idrætstøj på fra morgenstunden. En lærer har mange outfits. Men få lærere har et formelt outfit. Få mandlige lærere møder op i jakkesæt, skjorte og slips. Få kvindelige lærere møder op i spadseredragt med pencilskirt og høje hæle. Men flere lærere burde gøre det, hvis du spørger mig. Der er noget autoritet gemt i det pæne, formelle kontor-outfit. Mine elever kommenterer det når de synes mit tøj er pænt eller de godt kan lide mine øreringe. De ser at jeg har taget pænt tøj på når jeg skal være sammen med dem. Nogen elever mangler respekt for autoriteterne, siges det. Måske skulle autoriteterne også påberåbe sig den autoritet de besidder, i deres tøjvalg. Vi kunne begynde i det små og indføre “dress-up friday”, som modsætning til vores casual hverdag. Det er dog nok utopi at tro, at alle lærere vil klappe i deres små hænder over sådan et tiltag.

Mit nytårsforsæt er at være en hverdagsdiva. Hverdagen skal ikke være kedelig at se på. Der skal glimmer og høje hæle til. Det føles godt når jeg ser ordentlig ud. Jeg har en ide om at det ændrer elevernes opfattelse af mig. Jeg skaber primært autoritet med min person og min faglighed, men jeg har en ide om at jeg også skaber autoritet med min påklædning.

Hvad mener du?

3 tanker om "“Flåff, så’ det en hat.”"

  1. Glimmer og høje hæle, siger du? Jeg er helt på, Ida, men min åbenhed til trods, tror jeg alligevel eleverne (med flere) liiige ville kigge en ekstra gang ;)

    1. Skal vi aftale at jeg tager mig af glimmeret og de høje hæle, så? ;-) Syns i hvert fald at jeg gør forsøget.

Skriv et svar